Nye familieboliger i Sydhavnen – 12 billigboliger og 26 dyre
Københavns Kommune havde engang en plan. De ville bygge 5000 billige boliger i København. Billigboligerne skulle højst koste 5.000 kroner om måneden. Så mange blev det ikke til, men på den gamle stejleplads ved Sydhavnen lå en kommunal grund, som blev udvalgt til at gennemføre et pilotprojekt på. Her skulle der bygges rækkehuse, der var til at betale for almindelige mennesker. Nu ligger det her – Vildrosen, som det kom til at hedde – 12 af dem holder prisen, resten er andelslejligheder til markedspris.
Fonden for Billige Boliger henvendte sig til kommunen for at tilbyde at bygge billige boliger i forbindelse med pilotprojektet, hvis de kunne købe grunden. Det er altså Fonden for Billige Boliger, som har udarbejdet det arkitektoniske udtryk og udformningen på Vildrose-boligerne.
Bebyggelsen består af 38 andelsboliger og 12 lejeboliger – alle i form af
rækkehuse i 2 etager.
Der er oprettet 2 andelsboligforeninger:
- Vildrosen II – de billige boliger, som består af 12 boliger på hver 85 m2
- Vildrosen I – med større boliger – op til 130 m2