Jeg er nok mest Frederikshøjer

Sidse og René bor i Haveforeningen Frederikshøj sammen med deres 2-årige Alma. Sidse er projektmedarbejder ved Designskolen i Kolding . René er lige blevet færdig som lærer og arbejder nu på en skole på Amager. Sidse har boet i haveforeningen det meste af sit liv. René kom hurtigt til at føle sig hjemme. Og Alma? Ja, hun kommer også til at vokse op her. “Jeg ved ikke om jeg føler mig som Sydhavner, jeg er nok mest Frederikshøjer,” siger Sidse. Hun er vokset op i Frederikshøj. Sidses mor bor her stadig, ikke langt fra det lille hus, som René og Sidse flyttede sammen i for snart 4 år siden. René er tilflytter. Han er faldet godt til i Sydhavnen, ikke mindst efter de fik Alma. Når man får børn, kommer man hurtigt tæt på en masse mennesker. Barselsmad Da Sidse og René fik Alma opdagede de, at der var mange ting, de kunne have glæde af i Sydhavnen. De første 14 dage efter fødslen fik de barselsmad. Hver dag kom der nogen fra Frederikshøj med et måltid varm mad til dem. Det er en gammel bondetradition, som beboerne i haveforeningen har taget op. På den måde bliver alle nye frederikshøjere budt velkommen, og de naboer, der bidrager, får chancen for at se den lille ny. Siden er Sidse selv gået ind i det udvalg, der koordinerer uddelingen af barselsmad. Babysalmer og barselscafé Selv om Sidse har boet det meste af sit liv i Haveforeningen Frederikshøj, var det først, da Alma kom til verden, hun rigtig fik øje på de forskellige ting, Sydhavnen har at byde på. Som for eksempel: Babysalmesang i Sydhavns Sogn Barselscafé på Sydhavnens Bibliotek Fra hovedland til hovedstad René kom fra Jylland, da han sammen med Sidse flyttede til hovedstaden for 4 år siden. Han befinder sig godt i haveforeningen. Det var en overraskelse for ham at opdage sådan et lille, nært samfund midt i København. Musik spiller en vigtig rolle i Renés liv. Derfor lå det lige for at være med til at starte en akustisk scene på Karens Minde. Han er også med i Sydhavnens Musikforening, der arrangerer koncerter blandt andet i Dansepavillonen ved Karens Minde. var _gaq = _gaq || []; _gaq.push([‘_setAccount’, ‘UA-3040827-6’]); _gaq.push([‘_trackPageview’]); (function() { var ga = document.createElement(‘script’); ga.type = ‘text/javascript’; ga.async = true; ga.src = (‘https:’ == document.location.protocol ? ‘https://ssl’ : ‘http://www’) + ‘.google-analytics.com/ga.js’; var s = document.getElementsByTagName(‘script’)[0]; s.parentNode.insertBefore(ga, s); })();

This entry was posted in Sydhavnen. Bookmark the permalink.